Maria rauff 

-om mig og min baggrund

Om maria


Jeg er født i 1985, bor i Aarhus med min mand Jakob og sammen har vi tre børn på 12, 10 og 7 år.


Jeg har altid været optaget af at forstå og hjælpe mennesker til at udleve deres potentiale og komme i bedre trivsel. Med en baggrund som pædagog har jeg flere års erfaring med at hjælpe børn, unge og voksne til et liv i bedre balance. I 2021 var det derfor naturligt for mig at videreuddanne mig til psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi og i 2023 valgte jeg at supplere min terapeut uddannelse med en neurofeedback uddannelse, som et ekstra værktøj i min terapeutiske praksis.


Jeg har haft mange individuelle og par i terapiforløb de sidste 1, 5 år og får tæt supervision af min dygtige supervisior, som også er uddannet på DFTI. Siden september 2023 har jeg arbejdet 2-3 dage som neurofeedback træner i EEG institutes klinik, hvor jeg får tæt supervision af nogle af de mest kompetente og erfarne neurofeedback trænere i Danmark.

Jeg er desuden optaget som studerende i Dansk Psykoterapeut forening. Det er mine klienters garanti for, at jeg har de kompetencer der skal til, for at give den rigtige hjælp og behandling, samt et kvalitetsstempel af min terapeut uddannelse som jeg tager hos dansk familieterapeutisk institut.

Jeg følger desuden Dansk Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer.

 

Uddannelser og kurser

2021-2025

Psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi. -4. års studerende hos Dansk familieterapeutisk institut

2024

Neurofeedback advanced course -EEG institute

2023

Neurofeedback træner. -Grunduddannelse i neurofeedback hos EEG institute


2016

Mentor. -Mentoruddannelse hos Ungliv.dk

Coach. -Gocoaching kursus hos Nlpkursus.dk

2008-2012

Pædagog. -Uddannet hos Peter Sabroe Seminariet


Mit terapeutiske ståsted


Min terapiform er oplevelsesorienteret. Det betyder, at jeg arbejder på, at familiemedlemmerne i selve terapien får oplevelser/erfaringer med, hvordan de selv har indflydelse og kan ændre på stemningen og trivslen i familien. Det foregår altså direkte og her-og-nu, hvilket indebærer, at de nye indsigter lettere kan omsættes og anvendes i hverdagen.


Jeg har en grundlæggende overbevisning om at alle, både børn og voksne, altid forsøger at gøre det bedste de kan ud fra de betingelser og erfaringer, de har.

Jeg trækker på en række terapeutiske tilgange, og justerer min tilgang til dit behov.

Det siger mine klienter:


Kristin 36 år

”Jeg har været så glad for samtalerne med Maria. Hun er virkelig god til at give plads til det, som er og det, som fylder, men også til at åbne op for nye perspektiver og pege på det gode, så det vokser. Jeg kommer altid opmuntret ud af vores samtaler.”

Kvinde 67 år

”Jeg har modtaget Neurofeedback af Maria efter en hård periode i mit liv, der resulterede i fysisk og psykisk udbrændthed. Efter få træninger mærkede jeg en ro i kroppen. Nu, 2 måneder efter endt behandling, har jeg det godt og oplever fortsat bedring. Jeg sover godt om natten og maven fungerer regelmæssigt. Hermed en varm anbefaling af Neurofeedback”

Kvinde 26 år

Som afslutning på mit forløb havde jeg et familiemedlem med til terapi hos Maria. Jeg havde en oplevelse af, at Maria var rigtig god til at tage ansvar for rummet, og gøre det trygt og transparent for mit familiemedlem fra starten af. Det var et meget trygt sted at få sagt nogle ting, der var lidt svære, og at have Maria med som støtte undervejs til at hjælpe, når det blev lidt for sårbart, eller når tingene skulle sættes i perspektiv, så vi kunne forstå hinanden endnu bedre. Terapien har haft en stor indvirkning på vores relation, og har ‘lettet’ den på en måde. Nu forstår vi os selv og hinanden på en helt ny måde. Det kan varmt anbefales at gøre.”

Kvinde 26 år

"Noget af det, der står klarest for mig fra min terapi hos Maria, er den følelse jeg fik, da hun for første gang kiggede på mig og sagde: “Det giver mening - du giver mening”. Det har været et vigtigt vendepunkt for mig i processen af at lære at acceptere mig selv og mine adfærds- og reaktionsmønstre. At de er der af en grund - og den grund giver mening. Jeg gik derfra med lettere skuldre og en følelse af ikke at være helt så forkert, som jeg følte da jeg kom."

Mor til datter 10 år

"Maria er super sød og god til at lytte til både børn og forældre, undervejs i forløbet oplevede vi at der ikke var fremgang, så snakkede vi med Maria og fortalte om de problematikker der var, så flyttede hun lidt om på nogle dioder i træningen og allerede dagen efter mærkede vores datter en forandring."

Kvinde 26 år

"Maria har hjulpet mig med at få følelsesmæssigt bearbejdet et traume, som har ligget i min krop i mange år. Gennem terapi og øvelser hjalp hun mig med at forstå, hvorfor jeg reagerer som jeg gør, i samvær med de mennesker, der også var omkring mig dengang. Og efter at have fået de ting følelsesmæssigt bearbejdet, har jeg nu nemmere ved at indgå i de relationer"

Sofia 10 år

 "Jeg synes det er dejligt at gå til hjernegymnastik, så føler jeg, at der bliver ryddet op i mit hoved."

Mor til datter 10 år

Jeg er slet ikke i tvivl om, at neurofeedback kan afhjælpe rigtig mange problematikker. Min datter har været afsted af flere omgange, og hver gang har vi oplevet, hvordan vores datter har fået mere ro i hovedet og mere overskud i hverdagen.

Helle 35 år

"Jeg har i en længere periode haft problemer med tankemylder, hovedpine og ”restless legs”, så da min datter havde haft gavn af neurofeedback, fik jeg lyst til selv at prøve det også. Jeg følte mig set og lyttet til hos Maria og efter få træninger mærkede jeg en positiv effekt af træningen. Min hovedpine forsvandt og jeg blev bedre til at falde i søvn, fik ro i hovedet og kun sjældne gange ”restless legs”

Sofia 10 år

"Når jeg har været til hjernegymnastik (neurofeedback), så bliver jeg bedre til at være rolig, så jeg ikke eksploderer når jeg bliver vred."

Sofia 10 år

"Maria er super sød og så synes jeg det er fedt, at jeg kan træne min hjerne mens jeg ser mine yndlingsfilm"

Anette 45 år

”Maria har en uhøjtidelig varme og ro, der går det let at åbne op for de svære ting. De fremskridt der er sket via Neurofeedback forløbet har været en øjenåbner for, hvordan jeg er skruet sammen inden i - og hver en erkendelse er blevet fejret sammen med Maria, der er oprigtigt glad for mine små sejre. Neurofeedback har gjort en del ting lettere; tankemylderet er standset, søvnen genindsat, nærværet styrket og glæden vokset”.

Helle 35 år

"Jeg synes, at neurofeedback lød som endnu en fancy alternativ behandling, men efter at have sat mig ind i, hvad det egentlig handler om og derefter prøve det selv, så får det mine varmeste anbefalinger og jeg tænker at langt de fleste mennesker kan få gavn af neurofeedback"

Kvinde

"Fra første dag var det meget trygt at træde ind hos Maria.

Hun skaber et rum, hvor jeg føler mig fuldstændig tryg.

Maria fortæller ikke hvad der er galt, men hjælper mig med at udforske, hvad der sker i mig.

Ting, der har været undertrykt længe, er kommet frem i lyset og jeg har med Marias hjælp fået kastet lys på nogle uhensigtsmæssige mønstre, som jeg nu arbejder med at bryde."

Maria 28 år og Mathias 29 år

”Vi vil varmt anbefale Maria som parterapeut. Det har været en god og tryg oplevelse at være i parterapi hos Maia. Selvom det har været trygt, er vi kommet i dybden med vores udfordringer og der har været et rum for at kunne udtrykke følelserne. Maria har, som terapeut, været god til at have fokus på os begge og til at kunne fordele tiden imellem os.”