Psykoterapi 

-INdividuel, par og familier

Individuel terapi

Et individuel terapiforløb er for dig der ønsker hjælp til en afgrænset problemstilling eller har en oplevelse af, at tilværelsen er blevet svær og uoverskuelig. Det kan også være for dig der er nysgerrig på at arbejde med personlig vækst og udvikling.


I et terapiforløb hos mig er det allervigtigste, at du kan være til stede, som du er, med det der er.  Jeg oplever at mange der søger terapi kan føle sig forkerte eller svage grundet den problematik de kommer med. Når du oplever at du er helt okay som du er og vi sammen har belyst dine udfordringer, vil det være muligt for dig at arbejde med dig selv på helt nye måder. Mange får en oplevelse af at få et mere nuanceret og kærligt blik på sig selv, en genfunden styrke til at se og afprøve nye handlemuligheder og til at stå stærkere i de vilkår livet byder.

Jeg tilbyder et kærligt, trygt og nærværende rum, hvor du kan del dine tanker og følelser.


  • Du kan føle dig udfordret i dine relationer til din partner, børn, søskende, forældre, kæreste, venner eller bekendte.
  • Du kan opleve at du ikke føler at du er god nok og slår til på dit arbejde eller i dine relationer.
  • Du kan føle dig ensom og/eller svigtet.
  • Du kan opleve at fortidens svigt og traumer pludselig fylder meget i din hverdag.
  • Du kan være udfordret på dit arbejde og opleve problemer med stress, mobning, mistrivsel og relationelle udfordringer.
  • Du kan være i sorg eller krise ifm. dødsfald, skilsmisse, relationelle brud eller tab af drømme.
  • Du kan være ramt af lavt selvværd og usikkerhed.
  • Du kan opleve præstationsangst og at du ikke lan leve op til dine egne og/eller andres forventninger.
  • Du kan opleve at du føler dig følelsesmæssigt ustabil og at dit nervesystem har svært ved at finde ro.

Parterapi

Ligesom vi tager vores bil til serviceeftersyn, lige så naturligt skulle det være at give sit parforhold et jævnligt eftersyn. I parterapien åbnes der op for sårbarheder, længsler, savn, behov og grænser. Parterapien handler ikke om at finde fejl, indgå kompromisser eller placere skyld. Det handler om at lære at udtrykke sig og lytte til hinanden, så I får en oplevelse af at kunne være jer selv sammen. Heri findes den dybe kontakt til hinanden, som er forudsætningen for et trygt og frit parforhold, hvor kærligheden kan gro.

PARTJEK

Et partjek er for jer der har lyst til at udvikle jer sammen og skabe dybere kontakt til hinanden. Det er for jer der ønsker at investere i hinanden og skabe grobund for et sundt og nærende parforhold. I et partjek giver vi parforholdet et kærligt eftersyn hvor I får mulighed for at tale om hvad I sætter pris på ved hinanden, hvad I kunne savne og hvad I godt kunne tænke jer mere af. Det er også en mulighed for at bevæge sig ned I nogle af de emner i jeres parforhold som I måske undgår at tale om der hjemme for at passe på hinanden. Det kan også være at vi I terapien opdager nogle uhensigtsmæssige dynamikker mellem jer, som ville have godt af at blive arbejdet med.

Familieterapi

Familier kan i kortere eller længere perioder opleve at den generelle stemning i familien er presset og at der måske særligt er ét eller flere familiemedlemmer der viser tegn på mistrivsel, på baggrund af dette. Der er ikke noget galt i at være presset eller at have konflikter i familien, -det handler om måden vi håndterer det på. Alle i familien mærker når der er mistrivsel og det kan være svært at bryde de uhensigtsmæssige mønstrer.


I familieterapi vil jeg hjælpe jer til at få delt med hinanden hvordan I hver især har det i familien. Jeg vil sætte fokus på samspillet og hjælpe jer til at identificere uhensigtsmæssige mønstrer og handlemåder så I fremadrettet kan håndtere konflikterne på en mere hensigtsmæssig måde.


I familieterapi hos mig er børnene med, men de er altid fritaget fra ansvar, da det er de voksne der har ansvaret i familien. Det vil sige, at børnene er frie til blot at sidde og lytte og hvis de har lyst, er de velkomne til at bryde ind. Det vil de heldigvis ofte, -og det er altid meget værdifulde indspark de kommer med.


Familieterapi kan føles enormt frisættende for børn. Pludselig oplever de, at der bliver sat ord på og taget ansvar for den stemning de længe har kunnet mærke.

Læs mere om inddragelse af børn i terapien her: https://www.dfti.dk/blog/hvorfor-inddrage-boern-i-familieterapi/

Priser

Psykoterapi

  • Individuel terapi: 60 min 500kr
  • Parterapi: 90 min 800kr
  • Familieterapi: 90 min 800kr
  • Gratis forsamtale telefonisk eller online: 15 min
  • Jeg tilbyder også online terapi og her er priserne det samme

Afbudspolitik

  • Meld afbud senest 12 timer før den aftalte tid, ellers opkræves det fulde beløb.

Klient udtalelser

Kvinde 26 anden farve
Udtalelse Tina 52
Maria og Matias anden farve
Udtalelse Kvinde 26
Kristin anden farve
Kvinde 26, 2
 
 
 
 
 

Forbind med mig nu